Nyheder

Studiepraktik eller erhvervspraktik i uge 43

I uge 43 har 3.g-eleverne på partnerskolerne haft mulighed for at deltage i studiepraktik eller erhvervspraktik. På Det Blå Gymnasium i Varde er lokalerne i denne uge stille og tomme, da hele 98% af HHX3-eleverne har valgt at deltage i studiepraktik.

På Det Blå Gymnasium i Tønder har en gruppe af eleverne også fået muligheden for at prøve kræfter med erhvervspraktik. Blandt dem var Josefine, Jokim og Tristan, der fik chancen for at være i praktik som tyskundervisere. Efter at have observeret undervisningen onsdag og torsdag, trådte de selv ind i rollen som lærere og underviste GF 1- og 2g-klasser. En fantastisk oplevelse!

Det er inspirerende at se vores elever engagere sig i praktiske oplevelser, uanset om det er gennem studiepraktik eller erhvervspraktik. Det giver dem mulighed for at udforske og fordybe sig i deres fremtidige karrierevalg og udvikle vigtige færdigheder.

Kick-off møde d 13.09.2023

𝗡𝘆𝘁 𝗸𝗮𝗿𝗿𝗶𝗲𝗿𝗲- 𝗼𝗴 𝘁𝗮𝗹𝗲𝗻𝘁𝗽𝗿𝗼𝗷𝗲𝗸t 𝘀𝗸𝘂𝗱𝘁 𝗶 𝗴𝗮𝗻𝗴🎉

Der var fint besøg fra flere kanter, da projektet ”Karriere og Talent i Syd” officielt blev skudt i gang i dag ved et kick off-arrangement på Det Blå Gymnasium Tønder.

Tønders borgmester, en regionsrådspolitiker samt uddannelseschefer, studievejledere og undervisere fra syv handelsgymnasier i Syddanmark kiggede nemlig forbi.

Projektet skal blandt andet styrke studievejledningen i forhold til de unges valg af videregående uddannelser, og så skal der oprettes et Business Akademi Syd for 35 businesstalenter på de syv deltagende skoler – et tilbud som ikke findes målrettet HHX-elever i dag.

”Jeg vil gerne rose initiativet med at støtte vores talenter, som vi har mange af hernede i Sønderjylland. Det kommer os alle til gavn, når de vender tilbage med ny viden, energi og gode ideer,” sagde Jørgen Popp Petersen, borgmester i Tønder Kommune, i sin tale.

Hidtil har der ikke været et talentakademi for de dygtigste elever på regionens handelsgymnasier.

”Vi er som skole blandt de bedste til at løfte elevernes karakterer fra de starter til de slutter på vores gymnasium. Men vi har manglet noget at tilbyde de allerdygtigste elever. Vi har tidligere sendt elever af sted på talentakademier, men ikke inden for fag, som findes i vores fagrække. Derfor har vi med dette projekt besluttet at skabe et talentakademi for de dygtigste elever i Syddanmark til gavn for både eleverne og erhvervslivet,” siger Carsten Uggerholt Eriksen, direktør for Det Blå Gymnasium i Tønder, der har taget initiativ til projektet.

Region Syddanmark har bevilliget 1,8 millioner kroner til projektet, som fik rosende ord med på vejen fra Michael Nielsen, formand for udvalget for Regional Udvikling i Region Syddanmark.

”Der er et kæmpe potentiale i projektet. Talentpleje kan sikre rollemodeller, og det kan være med til at synliggøre den brede række af uddannelsesmuligheder.”

De deltagende skoler er: Det Blå Gymnasium Tønder, Ribe Katedralskole, Varde Handelsgymnasium, Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskole, Handelsgymnasiet Vejen, Handelsgymnasiet Vestfyn og BC Syd, Sønderborg.

Tak for besøget – vi glæder os til samarbejdet😀

Vejledningsaktiviteter på Det Blå Gymnasium i Varde i gang

Hvilken studieretning skal jeg vælge? Hvad kan jeg bruge den til?

Studievejleder Dorthe hjælper eleverne på Det Blå Gymnasium i Varde med at finde den helt rigtige vej. På billedet ses Dorthe, som hjælper Thilde med at finde rundt i studieretningsjunglen.

Informationsmøde for undervisere

Det Blå Gymnasium i Varde afholdte d. 28.09. et informationsmøde for undervisere i forbindelse med projektet “Karriere- og talentudvikling i Syd”.